Mørkeland - er true crime usmageligt?

mørkeland

Mørkeland er en dansk true crime-podcast. Her udforsker de to værter, Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee, de mørkeste afkroge af det menneskelige sind. Podcasten er blevet enormt populær blandt danskerne, men ikke desto mindre har dette også rejst en række spørgsmål. Er det for eksempel i orden at bruge mordsager som underholdning?


Mørkeland podcast – en verden af true crime

Hver uge tages Mørkelands lyttere i hånden og bliver præsenteret for to gamle mordsager fra ind- og udland. Første dag i ugen, hver mandag, udkommer nemlig en ny episode, hvor de to kvindelige værter præsenterer en kriminalsag enten fra Danmark eller udlandet. 

Mørkeland værterne Camilla og Kristine afslører ikke på forhånd, hvilke sager de har med den pågældende dag. På den måde er historierne altså både nye for lytterne samt den ene vært. Dette ligger op til en direkte og åben fortælleform, hvor man blandt andet kan blive klogere på den danske kriminalhistorie og landets retssystem.


Mørkeland værter; Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee

Det er venindeparret, Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee, der står bag true crime-podcasten Mørkeland. Fra stuen i en lejlighed i København optager de to kvinder hver uge næste episode i deres populære podcast. 

Kristine har altid været betaget af true crime. Blandt andet så hun amerikanske kriminalprogrammer om aftenen i hendes barndomshjem. Senere i hendes liv begyndte hun selv at opsøge fortællingerne. Det er især mysterierne bag mordene, der fascinerer Kristine. 

For Camilla derimod er det hendes egen reaktion på mordsagerne, der rammer hårdest. Hun udtaler blandt andet, at det forstyrrer hende i hendes grundvold, at noget så voldsomt som et mord kan ske, uden at verden skælver.


True crime er blevet voldsomt populært

De to Mørkeland værter er ikke de eneste, der har kastet deres kærlighed på true crime-genren. True crime, både som serier, bøger og podcasts, er nemlig blevet voldsomt populært, og fascinerer lyttere, læsere og seere verden over - seneste eksempel er sagen om Peter Madsen. Men hvad er det egentlig, der gør de voldsomme mord, kidnapninger og svindelnumre så interessante?

True crime dækker, som navnet antyder, over ægte forbrydelser, og netop dette aspekt kan være med til at give fortællingerne intensitet. Som Ulrik Lehrman siger, giver autenticitet nemlig intensitet. De uopklarede true crime-historier åbner desuden op for en mystik, som ligger langt fra vores ellers trygge hverdag. 


Mørkeland kritik; er Mørkeland usmageligt?

Netop fordi det er mordsager fra den virkelige verden, der behandles, er der også blevet rettet en del kritik mod populære podcast. Kritikken kommer blandt andet fra en pårørende til en myrdet. Herfra lyder det, at podcasten er usmagelig. 

Det kan være svært at afgøre, om det er passende af diskutere mord på den direkte facon, som det bliver gjort i podcasten. For eksempel bliver en del detaljer gennemgået, og værterne kommer ligeledes med personlige kommentarer. Ikke desto mindre er det tydeligt på det høje lyttertal, at mordsagerne både fascinerer og optager danskerne. 


Mørkeland følger alle regler

På trods af en del Mørkeland kritik er der dog ikke tale om, at Mørkeland overtræder loven på nogen måde. De to værter kan for eksempel ikke indklages for Pressenævnet, da de ikke er tilmeldt denne instans. Desuden argumenterer en del lyttere for, at de to Mørkeland værter netop vægter etik og moral højt i deres fremstillinger af mordsagerne.

Til gengæld kan det ske, at de to kvinder kommer til at rette mistanke mod en uskyldig person. Hvis dette sker, kan denne person anlægge sag om krænkelse af ære og omdømme. Er en person først blevet frifundet, må man nemlig ifølge straffelovens regler ikke på ny tage et skyldsspørgsmål op. 


Mørkeland kritik rettes ligeledes mod lytterne

En stor del af kritikken er rettet mod Mørkelands værter, Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee, men heller ikke podcastens lyttere går fri. Radioværten Sandie Westh mener blandt andet, at folk burde tænke lidt over, hvordan de selv ville have det med, at mordet på en fra deres familie blev taget op i programmet. 

Man kan da heller ikke lade vær med at stille sig selv spørgsmålet, om det er okay, at mord bliver brugt som underholdning. Nogle mennesker vil svare klart nej, hvor andre på den anden side vil argumentere for, at true crime faktisk er en relativ stor genre i dag. Selv forklarer Mørkeland værten Camilla, at hun mener, at underholdning godt kan være alvorligt og vigtigt. 


Mørkeland podcast kommer ikke for tæt på

Det er tydeligt at høre på de to Mørkeland værter, at de sætter respekten for de pårørende, både til mordere og ofre, højt. Således navigerer Camilla og Kristine i hver episode i at fortælle de vigtigste detaljer, men samtidig også udelade dem, som er unødigt voldsomme. 

Derudover har Camilla og Kristine lavet en særlig regel i deres Mørkeland podcast. De medtager i udgangspunktet kun sager, der er over 10 år gamle op. De to Mørkeland værter fortæller, at de enkelte gange har fået beskeder for pårørende. Disse beskeder har dog blot til formål at præcisere en misforstået detalje eller at takke for at tage sagerne op, fortæller Camilla. 


Mørkeland bog og Mørkeland podcast er ikke det samme!

En Mørkeland bog er ligeledes udkommet ej at forveksle med Mørkeland podcast. De to indslag har nemlig ikke noget med hinanden at gøre. Mørkeland bog er derimod skrevet af Niels Krause-Kjær og beskriver politiske dilemmaer. 

Er du interesseret i at holde dig inden for true crime-genren, er det altså ikke Mørkeland bog, men derimod Mørkeland podcast, som du skal have fat i. Du kan blandt andet finde Mørkeland Podcast på Spotify, RadioPlay, Podino, Apple eller Android.


Mørkeland anbefalinger – du kan blive endnu klogere

I hver episode af Mørkeland bliver der som sagt taget fat i to forskellige mordsager. Sagerne er det primære indhold i de omkring en time lang podcast episoder. I slutningen af hver episode bliver der dog også sat nogle minutter af til, at de to værter kommer med hver deres ugentlige Mørkeland anbefaling. 

Disse Mørkeland anbefalinger ligger alle sammen på nettet og bliver opdateret ugentligt. Kan du ikke få nok af true crime, får du altså her en lang række af andre podcast, serier og bøger, som du kan kaste dig over. 

Har du en interesse inden for true crime, kan Mørkeland i den grad være med til at gøre dig mere oplyst på emnet. Både med deres egen podcast, men bestemt også i form af deres Mørkeland anbefalinger.