De politiske hjælpepakker under coronakrisen har afværget 81.000 fyringer.
Det er et af resultaterne i et forskningsprojekt, som blandt andet Københavns Universitet og CBS har været med til at lave. Det skriver DR og Børsen.
Forskningsprojektet har set nærmere på effekterne af den milliardstore hjælp, som danske virksomheder har modtaget under coronakrisen.
Undersøgelsen er baseret på svar fra mere end 10.000 danske virksomheder med mellem 3 og 20.000 ansatte. Tilsammen har virksomhederne 700.000 ansatte.
Lidt over halvdelen af virksomhederne fortæller, at de har gjort brug af en eller flere af hjælpepakkerne.
Samtidig har seks ud af ti af virksomhederne fået en større økonomisk lussing fra coronakrisen, og for cirka hver tredje virksomhed er mere end 35 procent af omsætningen forsvundet som følge af krisen.
Til Børsen forklarer Morten Bennedsen, professor i økonomi på Københavns Universitet og en af forskerne bag projektet, at i et normalt år vil 6-7 procent af virksomhederne med mere end tre ansatte opleve, at mere end 35 procent af indtægterne forsvinder.
- Men i år kan vi se, at det tal nærmere er 32 procent.
- Så gruppen af virksomheder, der er hårdt trængt, er altså ganske betydeligt meget større end normalt, siger Morten Bennedsen til Børsen.
Undersøgelsen viser, at ordningen om lønkompensation er den klart mest populære hos virksomhederne. Med ordningen kan virksomhederne få dækket op til 75 procent af de hjemsendte medarbejderes løn, hvis de ikke fyrer dem.
Ifølge undersøgelsen har 38 procent af virksomhederne søgt lønkompensation. Ordningen har samtidig reddet omkring 81.000 stillinger i virksomhederne.
Selskaber inden for rejse- og turistbranchen er nogle af de største brugere af blandt andet lønkompensationsordningen.
Selv om lønkompensationsordningen har reddet mange arbejdspladser, bliver den udfaset fra 29. august. Det skyldes, at den ikke bare kan fortsætte, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
- Lønkompensationsordningen er dybest set et redskab i en situation, hvor markedsøkonomien er sat ud af kraft og lagt i dybfryseren.
- Men vi kan som samfund ikke holde til, at markedsøkonomien er lagt i dybfryseren i alt for lang tid, siger han til Ritzau.
I stedet for at blive ved med at lønkompensere virksomheder vil regeringen blandt andet sætte gang i offentlige investeringer, der kan give mere aktivitet til virksomhederne.
Kilde: /ritzau/
Redaktionen