Peter Madsens flugtforsøg og mulige gidselstagning kan i høj grad forringe hans udsigter for at blive prøveløsladt.
Til gengæld kommer det ikke til at betyde det store for længden af hans dom, da Peter Madsen i forvejen har en livstidsdom.
Det vurderer Mette Grith Stage, der har en del erfaring som forsvarsadvokat.
- Men det her gør den forskel, at han får utroligt meget dårligere udsigter til at blive prøveløsladt.
- Så man kan sige, at nu hvor han har lavet det her, så bliver livstidsdommen måske endnu mere en realitet, end den er i forvejen, siger Mette Grith Stage.
Hun fortæller, at Peter Madsens afsoning kan blive mere restriktiv fremover på grund af flugtforsøget.
Hvis Kriminalforsorgen beslutter sig for det, er der således flere forskellige måder at ændre på de indsattes afsoningsvilkår.
- Det, man blandt andet kan gøre, er, at man mere eller mindre kan isolere folk og sørge for, at de ikke får fællesskab med andre indsatte.
- Man kan sørge for, at de ikke får mulighed for at komme på værkstedet eller til de andre aktiviteter, der måtte være i fængslet.
- Man kan også mere eller mindre mandsopdække den indsatte døgnet rundt.
- Jeg er helt sikker på, at man vil gøre alt, man overhovedet kan, for at gøre Peter Madsens forhold så dårlige som overhovedet muligt, siger Mette Grith Stage.
Peter Madsen blev tirsdag anholdt efter et flugtforsøg fra Herstedvester Fængsel på den københavnske vestegn.
Ifølge Ritzaus oplysninger tog Peter Madsen under flugtforsøget en kvindelig psykolog som gidsel. Det har hverken politiet eller fængslet bekræftet endnu.
Onsdag formiddag er Peter Madsen fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup. Han erkender sig skyldig i blandt andet at flygte fra fængslet og for trusler mod fængselspersonale og betjente.
Peter Madsen fik i 2018 en livstidsdom for drabet på den svenske journalist Kim Wall.
Reglerne for livstidsfanger er, at man efter 12 års afsoning har mulighed for at søge om prøveløsladelse. Hvis det afvises, kan man prøve igen efter to år.
Det er fængselsmyndighederne, der vurderer ønsket om prøveløsladelse. Det omfatter ofte fagfolk blandt fængselspersonalet og i nogle tilfælde en psykiater.
Selv om man idømmes en livstidsstraf, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med fængsel resten af livet.
Tidligere har tal fra Kriminalforsorgen vist, at livstidsdømte i gennemsnit bliver løsladt efter 16-17 års fængsel.
Kilde: /ritzau/
Redaktionen